About

Velkommen til mit lille univers

Her vil jeg gerne inspirere og dele ideer til børneværelses indretning og interiør.
I kan følge med i nyheder, trends og musthaves indenfor kidsfashion, og tage et kig ind ad nøglehullet til vores nordiske hjem.
Jeg vil dele lidt om hverdagen som tvillingemor til Rose & Kamille på 2, og om vejen hertil.

Mit navn er Kristina Hede Fogsgaard, og jeg er 30 år gammel.
Jeg er gift med René, som udover at være far til vores 2 piger også har været min kollega igennem mange år.
Vores lille familie bor i en 100 år gammel patriciavilla i Østjylland. Husets øvrige beboere er katten Theo og kaninerne Muffe og Alma.

Vores hjem er et evighedsprojekt at vedligeholde, men heldigvis er det min store passion at renovere og forny.
Det har jeg også rig mulighed for igennem mit job som indretningskonsulent hos Invita, hvor jeg hjælper andre med at realisere deres boligdrømme.

Har jeg tid til at blogge, som arbejdende tvillingemor til 2 tumlinge?
Svaret er nok nej, men sandheden er, at jeg simpelthen ikke kan lade være!

Tusind tak fordi I kiggede forbi, jeg håber vi ses igen.

Følg mig på Instagram og Bloglovin’