Petite Chérie Classic 2017 DUO

Petit_cherie_2017_classic

I samarbejde med Jollyroom.dk har vi fået mulighed for at teste den nye Petite Chérie Classic 2017 duovogn.

Vognen findes i 3 farver, sort, grå eller navy. Stellet er i aluminimum i alle varianterne, og der er fastgjort en stor praktisk kurv under vognen til opbevaring. Det er en klassisk og robust vogn med seperat ligge- og siddedel. Håndtaget er justerbart og de kraftige hjul er med luft, hvilket gør den behagelig både at gå med og blive transporteret i.

Petit_cherie_2017_classic

PC_classic_black

Den er enkel at samle, og kommer i to kasser. En med lift og klapvognsdel og en seperat kasse med stel og hjul. Hjulene var nemme at klikke på, og stellet rigtig nemt at slå op og klappe sammen igen. Det er tit et problem, især i denne prisklasse.

Der sad et par stivere i liggedelen som lige skulle skubbes ind i hak, kalechen skulle klikkes på og så var den faktisk klar til brug.

Jeg fik lynhurtigt monteret liften på stellet, men havde så lidt svært ved at få den af igen for at få klapvognsdelen på. Det var ingen vejledning på dette, og det kunne jeg godt have brugt. Til andre i samme situation kan jeg så afsløre at der gemmer sig et par håndtag på begge sider, indeni de små lynlås-lommer. Det gælder på både lift og klapvognsdelen.

Liggedelen

Petit_cherie_2017_classicPetit_cherie_2017_classicPetit_cherie_2017_classic

Liggemålet i liften er 38 x 85cm, hvilket er en super fin størrelse. Den kan bære op til 9 kg.

Vi kan desværre ikke teste denne del da pigerne er blevet for store, men det er en rigtig fin lift som jeg er sikker på at en lille baby ville sove trygt og dejligt i.

Det hvide stof indvendigt er aftageligt og sættes nemt fast igen efter vask, med velcro. Lækker blød madras til den lille at ligge på.

Kalechen har flere trin, en del man kan lyne af, og et lille gennemsigtigt “vindue” som man kan lukke op for hvis man vil kigge ind (f.eks. hvis barnet sover).

En negativ observation er at den er lidt svær at afmontere når den skal fra barnevogn til klapvogn. Klik-delen er meget stram, men det kan lade sig gøre, og det er jo heldigvis ikke så tit den skal frem og tilbage – måske bliver det endda nemmere med tiden. Jeg synes godt man kan fornemme på kalechen at det ikke er den dyreste vogn på markedet, men når det så er sagt, så er det faktisk det eneste lille minus jeg lige kan finde.

Klapvognsdelen

Petit_cherie_2017_classic

Siddedelen er virkelig fin og behagelig for de små både at sidde og ligge i. Her får man altså meget for pengene! Den har fuld liggelængde og en praktisk 5-punktssele som åbnes med et enkelt tryk. Det er nemt at indstille både fod og rygstykke og igen virker systemet solidt og robust.

Petit_cherie_2017_classicPetit_cherie_2017_classic

Jeg kunne godt finde på at bruge klapvognen uden kalechen hvis vejret tillader det, med den alder pigerne har nu. Siderne går lidt ud, så de alligevel sidder godt beskyttet. På en grå søndag som idag er det rigtig fint for de små at kunne følge godt med og have frit udsyn hvis det bare er en gåtur den skal bruges til.

Der er mange indstillinger med kalechen på, og kombineret med alle ryglænets trin giver det mange muligheder, hvad enten barnet skal sove eller er på udflugt. Sædet kan endda vende begge veje, så man bestemmer selv om barnet skal kigge fremad eller bagud.

Petit_cherie_2017_classicpetit_cherie_classic_2017Petit_cherie_2017_classic

Der findes naturligvis forskelligt tilbehør til vognen, bl.a. regnslag til både lift og klapvognsdel, barnevognsforhæng, barnevognstaske til ekstra opbevaring, og sågar en smart pusletaske i samme mønster hvis det hele skal matche. Jeg er ret vild med “Maroccan Black” mønsteret, men der findes også andre fine modeller.

barnevognsgardin

 

Der er et stort udvalg af barnevogne hos Jollyroom. Tag gerne et kig forbi og find din egen favorit imellem deres mange vilde tilbud.

Petit Chérie Classic 2017 koster 5468 kr og er netop nu på udsalg til kun 3595 kr på www.jollyroom.dk. Virkelig en stilren og robust vogn til de penge!

rosemille_tvillinger_twins

 

Follow:
Del:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *